Fukushima

(Absorberede dosis og dosisækvivalent)

DEL 1

I marts 2011 var et jordskælv og en efterfølgende tsunami i Japan skyld i en større ulykke på atomkraftværket Fukushima. Figuren ovenfor viser den absorberede dosisækvivalens under forskellige forhold. Som det fremgår, er grænseværdien for arbejde med stråling 100 mSv pr. femte år. Figuren viser, at strålingen mellem to reaktorer på værket få dage efter ulykken var 400 mSv pr. time. Det kan antages, at den målte stråling var gammastråling.

1. Hvor stor var den absorberede dosis pr. time på dette tidspunkt?
2. Kommenter svaret i forhold til den totale mængde stråling, som modtages ved en mammografi-screening, idet strålingen her er 0,4 mSv.
3. Hvor længe kan en arbejder højst opholde sig mellem de to reaktorer på atomkraftværket, hvis han ikke skal modtage mere stråling end grænseværdien?
4. Hvor meget energi vil en arbejder på 70 kg modtage ved at opholde sig i området i et døgn?
   
   DEL 2
   I forbindelse med ulykken slap der også radioaktivt jod I-131 ud i omgivelserne. I drikkevandet i en nærliggende by blev der efter et udslip af I-131 målt 965 Bq pr. kg drikkevand. Halveringstiden for I-131 er 8,2 døgn. Antag, at der ikke tilføres yderligere radioaktivt jod til vandet efter det ovennævnte udslip.


5. Benyt databogen til at bestemme hvilken type henfald, der er tale om, og opskriv henfaldsskemaet for I-131.
6. Hvor mange jod-131-isotoper er der i 1 kg drikkevand umiddelbart efter udslippet.
7. Tegn en graf, som viser aktiviteten af den radioaktive jod-isotop i 1 kg drikkevand som funktion af tiden efter udslippet.

Grænseværdien for aktivitet af I-131 i drikkevand er 300 Bq pr. kg.


8. Hvor lang tid går der, før aktiviteten er nede på grænseværdien, og vandet igen kan drikkes?

Jod kan aflejres i skjoldbruskkirtlen og give anledning til kræft. Optagelsen af det radioaktive jod forebygges derfor med indtagelse af ikke-radioaktivt jod, som ”mætter” skjoldbruskkirtlen. Du kan finde flere informationer her.