Projekter - Kapitel 3 Tilbage
Projekt 3.1 Potensbegrebet og geometriske rækker
Vi indfører potenser med rationale tal som eksponenter og begrebet roduddragning. Vi går også i histori-ens fodspor: Det, vi i dag kalder eksponentiel udvikling, var oprindelig kendt under navnet geometriske rækker.

Projekt 3.2 Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen
Lån skal betales tilbage, og det foregår ofte ved, at der betales et bestemt beløb pr. måned. Men hvor-dan finder man ud af, hvor meget der skal betales? I projektet udledes formlerne, og samtidig illustreres problemstillingen med anlægsøkonomien i storebæltsforbindelsen, hvor man var tæt på at lide rentedøden

Projekt 3.3 Den hoppende bold - Leg med uendelighed. Eksperimenterende version.
Hvis en bold falder fra en vis højde mod et fast underlag, vil den hoppe op igen til en ny noget mindre højde. Vi undersøger mønstret i dette med eksperimentelle metoder i 3.3: Kan vi finde en matematisk model, der beskriver den aftagende hoppehøjde?

Projekt 3.4 Den hoppende bold - Leg med uendelighed. Simulering og teori.
Hvis en bold falder fra en vis højde mod et fast underlag, vil den hoppe op igen til en ny noget mindre højde. Vi udleder teoretisk en matematisk model, der beskriver den aftagende hoppehøjde. Projekt 3.3 og 3.4 kan gennemføres uafhængigt af hinanden. Vælger man at gennemføre begge versioner, kan man anvende de to projekter til yderligere at sætte fokus på matematisk metode

Projekt 3.5 Geometriske fraktaler – Kochs snefnug
Geometriske figurer med uendelig små mikrostrukturer kaldes for fraktaler. Vi tager en første tur ned i fraktalernes mærkelige verden ved at nærstudere det såkaldte Kochs snefnug – en lille figur med be-grænset areal - men med uendelig omkreds!

Projekt 3.6 Introduktion til Induktionsbeviser
Et induktionsbevis er en særlig matematisk teknik til at bevise formler, der gælder for alle naturlige tal – eller for alle naturlige tal fra et vist trin. Projektet er bygget op som et klassisk matematisk forløb med sætninger, beviser og opgaveregning, og er således velegnet til supplerende stof

Projekt 3.7. En algebraisk tilgang til udvidelsen af potensbegrebet
En moderne udvidelse af potensbegrebet. Vi begrunder, at: a^0=1, a^-n=1/a^n, a^½=sqrt(a) er de eneste rimelige definitioner. Projektet kan både træne potensregler og være et forløb om matematikkens grundlag.
Praxis Forlag A/S, Vognmagergade 7, 5. sal • DK-1148 • København K • Tlf: +45 89 88 26 72 • Email: info@praxis.dk • CVR 41280921
Egmont