Sådan overfører du en mp3-cd til din iPod:

  1. Læg mp3-cd'en i computeren.
  2. Åbn "Denne computer" og find mp3-cd'en med lydbogen. Opret en ny mappe på skrivebordet, som du navngiver med bogens navn, og kopier alle lydfilerne fra cd'en over i denne mappe.
  3. Åbn programmet iTunes.
  4. Vælg "Filer" og vælg "Føj mappe til bibliotek".
  5. Du bliver nu bedt om at "Angive en mappe". Find den nye mappe, markér den, og tryk "ok".
  6. Filerne i mappen bliver nu kopieret over i dit personlige iTunes-bibliotek.
  7. Tilslut derefter din iPod, vælg synkronisering, så bliver lydbogen lagt over på den. For hjælp til synkronisering af din iPod, kan du læse mere på Apples hjemmeside

Sådan overfører du en mp3-cd til din mp3-afspiller (Creative, SanDisk m.m.):

  1. Læg mp3-cd'en i computeren.
  2. Åbn "Denne computer" og find mp3-cd'en med lydbogen. Opret en ny mappe på skrivebordet, som du navngiver med bogens navn, og kopier alle lydfilerne fra cd'en over i denne mappe.
  3. Tilslut din mp3-afspiller til computeren (de fleste afspillere bruger et USB-kabel, der som regel følger med i købet). Windows genkender nu din afspiller som et drev på computeren. For enkelte afspileres vedkommende vil du blive bedt om at "søge efter ny hardware". Følg vejledningen på skærmen.
  4. Højre-klik på den mappe på skrivebordet der indeholder filerne, vælg "send til" og herefter navnet på det drev, som Windows gav mp3-afspilleren (ofte er det "E", eller også vises navnet på mp3-afspilleren).
  5. Filerne bliver nu kopieret over på din afspiller, og når computeren er færdig med dette, kan du tage afspilleren med dig og lytte til bogen.