Tilbage til oversigten

Side 35

Viking Hasting springer op af kisten og hugger biskoppen af Lucca ned. Scanpix/Alamy.

En viking ved navn Hasting

Der var engang en dansker, der hed Hasting. Sammen med sine mænd sejlede han i viking til Middelhavet. Det var en lang rejse, og de måtte blive i Middelhavet om vinteren. De havde hørt så meget om den store by Rom. Den ville de gerne plyndre – men hvor var det nu lige, den by lå henne? Når de gik i land og spurgte, pegede nogen i den ene retning, andre i den anden retning. Det var ikke til at finde ud af.

Endelig fik Hasting og de andre øje på en stor by. Det måtte være Rom! Hvordan skulle de indtage storbyen? Hasting fik en idé: Han lagde sig ned i en trækiste og bad sine mænd om at bære den ind i byen. De skulle bede om at begrave deres døde leder i byens kirke. Det fik de lov til. Men mens præsterne sang og messede for den døde viking inde i kirken, sprang Hasting ud af kisten med draget sværd, og hans mænd fik deres våben frem fra deres kapper. De gav sig til at slå omkring sig, og snart havde de erobret byen og alle dens skatte. Men det var ikke Rom Det var en by i Italien, der hedder Lucca.

Hør lydklippet her

Vognmagergade 11, 2. sal • DK-1148 • København K • Tlf: 43503030 • Email: [email protected] • CVR 76351910
Egmont